Quantcast
Channel: Kiwibirds
Viewing all articles
Browse latest Browse all 87

Shopping, pandaer og Jay-Z…. velkommen hjem fra ferie!

$
0
0

Så er kiwierne tilbage i buret – efter en dejlig lang sommerferie. Efter en ferie er det vigtigt at trappe forsigtigt op med de faglige opgaver, så i stedet har vi samlet lidt aktuelle brandoplevelser til dig.

Og hvis du stadig ikke er overbevist om at fysiske brand oplevelser delt på de sociale medier er det nye sort, ja så ved vi snart ikke. Spørg bare Jay-Z eller Alexander Wang…eller kiwibirds!

Jay Z

Jay-Z ‘Picasso Baby’
Jay-Z er nu klar med den første video fra sit nye album “Magna Carta Holy Grail”. Videoen til “Picasso Baby” er lavet som performancekunst, hvilket betyder, at den er en optagelse af Jay-Z, der spiller nummeret foran et lille live publikum. Dog sker dette ikke på en hvilken som helst måde, og det er det, der må betragtes som at gøre det til kunst. Jay-Z optrådte med “Picasso Baby” i New Yorks Pace Gallery seks timer i træk, alt imens fans og andre artister observerede ham. Denne seance blev optaget af filminstruktøren Mark Romanek og efterfølgende sat sammen til den 10 minutter og 45 sekunder lange musikvideo. (kilde: Gaffa)
Se videoen her.

Wang

Alexander Wang “Undisclosed event”
I forbindelse med hans nye kollektion, Fall 2013, har Alexander Wang lavet en video der florerer på YouTube. Videoen dokumenterer et ‘one-time-only undisclosed event’ i New york, hvor kun adresse og tidspunkt blev afsløret.
Hints og  updates blev løbende posted op til eventen via Twitter og Facebook. Da dørene åbnede blev der vist et kort videoklip af Alexander Wang der fortalte de fremmødte at de nu ville få adgang til den nye T by Alexander Wang kollektion  – gratis!
Helt forståeligt gik folk amok! (vi ville have gjort det samme.) Men det er næsten en skræmmende skildring af nutidens forbrug, og faktisk lidt provokerende. Men respekt for at han har formået at få hypet sin nye kollektion så vildt, blot ved at invitere til et enkelt event.
Se videoen her.


kiwibirds elsker pandaer

Og derfor elsker vi også WWF’s happening i Berlin i anledning af den tyske afdeling af Verdensnaturfonden, WWF,  50 års fødselsdag i mandags. I anledningen af mærkedagen havde man opsat hele 1.600 panda-figurer foran Berlins hovedbanegård. Det meget præcise antal af organisationens ‘logo-dyr’ afspejler, hvor mange pandaer, der ifølge WWF lever frit i naturen i dag. Bevarelsen og beskyttelsen af pandaen har længe været een af Verdensnaturfondens mærkesager. (Kilde: BT)

 

 

 

 

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 87

Trending Articles