Hos kiwibirds elsker vi ny inspiration og vi giver vores bud på event trends for 2014
Idag får du nr. 4!
#4 Deltagernes egen billeder
Til mange events bliver der lejet en fotograf til at tage billeder, men i fremtiden vil man benytte sig mere af deltagernes egne billeder. facebook, Instagram, Twitter, m.fl. har gjort det muligt at dele billeder, citater eller kommentarer fra en begivenhed meget hurtigere end hidtil. Og bruges det rigtigt er det et stærkt værktøj til både dialog og eksponering.
Hashtags er en oplagt mulighed for at samle deltagernes billeder og sikre en stærkere online tilstedeværelse af din event. Sørg derfor for at din events hashtag bliver meldt ud fra starten af, så alle deltagerne ved hvad de skal tagge deres billeder under.
Hvis du stadig ikke er helt med på hvad dælen et hashtag er, så bare rolig – vi hjælper dig med at finde det rette hashtag til din event, og sikrer at dine deltagere bruger det aktivt.
#ardbogday2013
Vi havde stor succes, da vi brugte hashtags i forbindelse med vores event for kult brandet Ardbeg. I forbindelse med lanceringen af årets special edition whisky, inviterede Ardbeg deres forbrugere til den internationale dag ”Ardbeg Day”. kiwibirds stod både for selve eventen og strategien for sociale medier. Under og efter eventen havde deltagerne fra alle landene mulighed for at uploade billeder under hashtagget #ardbogday2013.
Se selv ved at klikke her.